|
Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Pressemeddelelse: Byg og Bæredygtighed indtager Næstved
Nu med workshops, biogene materialer og stærkt lokalt samarbejde
Når messen “Byg og Bæredygtighed” lander i Næstved den 29. maj, bliver det med mere end bare pølser og produktfremvisning. Et nyt strategisk samarbejde med Næstved Erhverv og en markant udvidelse af konceptet betyder, at gæsterne nu kan få fingrene direkte i fremtidens byggematerialer.
NÆSTVED – Den 29. maj transformeres EUC Næstved til et epicenter for bæredygtigt byggeri. Som noget helt nyt udvider messen sit populære koncept med dedikerede workshops, hvor fokus er på “biogene” og “upcyclede” materialer – altså materialer som hamp, halm, træ og genbrugte byggevarer, der kan lagre CO2 og mindske byggeriets klimaaftryk.
Samarbejde med Næstved Erhverv styrker de lokale bånd
For at sikre, at messen skaber værdi for hele regionens erhvervsliv, har Byg og Bæredygtighed indgået et tæt samarbejde med Næstved Erhverv.
”Vi er utroligt glade for opbakningen fra Næstved Erhverv. Sammen skaber vi en platform, hvor leverandører af fremtidens løsninger kan møde både den lokale tømrermester, arkitekten og den ambitiøse boligejer i øjenhøjde,” lyder det fra teamet bag Byg og Bæredygtighed.
Fra udstilling til “hands-on” workshops
Som en del af udvidelsen i Næstved præsenterer vi to super fede workshop-spor, hvor teorien bliver til virkelighed:
Spor 1: De Biogene Byggevejledninger v/ Center for Biobaseret Byggevejledning (CfBB)
Få et unikt indblik i de fire nye byggevejledninger, der sætter standarden for fremtidens byggeri. Her lærer du, hvordan biogene materialer anvendes som et fælles fagligt grundlag i både projektering og udførelse. Det er hands-on viden om rammer og muligheder i det biobaserede byggeri.
Spor 2: Cirkulær praksis (Design for adskillelse) v/ a:gain
Hvordan bygger vi i dag, så materialerne kan genbruges i morgen? a:gain tager os med ind i det cirkulære maskinrum. Her får du fingrene i upcyclede materialer og lærer de konkrete principper bag “Design for adskillelse”. En uundværlig workshop for alle, der vil forstå, hvordan vi designer bygninger til fremtiden.
”Byggeriet står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, men løsningerne findes allerede. Med de nye workshops gør vi det lettere for alle parter i byggeriet at forstå, hvordan vi bruger de løsninger i praksis – og vi gør det i en atmosfære, hvor alle føler sig velkomne,” afslutter Jane Vennersdorf.
Fakta om messen:
- Dato: 29. maj
- Sted: EUC Jagtvej 2. Bygning C Øst i Næstved
- Pris: Gratis entré (inklusiv gratis kaffe hele dagen
Husk at tilmelde dig for at deltage – og hvis du vil med som udstiller på messedelen, kan du læse mere her.
Billeder fra den seneste messe i Herning den 19. februar
Sammen bygger vi fremtiden
Byg & Bæredygtighed er et åbent branchefællesskab for den udførende del af byggebranchen.
Vi gør viden, ressourcer og inspiration tilgængelige, så vi sammen kan skabe forretning, passe på klimaet – og sikre gode arbejdspladser.
Kontaktoplysninger
Tlf: +45 2622 7541
