Hamp på byggepladsen – hvad skal du vide, inden du går i gang?

Hvad er hampbeton – og hvad er det ikke?

Det første, der er værd at slå fast: hampbeton er ikke beton i traditionel forstand. Det bærer ikke last på samme måde. Det er et isolerende fyldmateriale – en blanding af hampskærver (den træagtige kernefiber fra hampeplanten) og kalk – der støbes eller mures op som en del af en konstruktion, der typisk har et separat bærende skelet af træ eller stål.

Resultatet er en væg, der isolerer, regulerer fugt og lagrer CO₂ – alt sammen i ét materiale.

Det findes i dag i flere former. Den mest tilgængelige på det danske marked er præfabrikerede hampblokke, som mures op på traditionel vis, og færdigblandet hampbeton, der blandes med vand og støbes på stedet i en forskalling. Til isoleringsopgaver findes der desuden hampbaserede isoleringsplader, både i hård og blød version.

Hvad gør hamp anderledes end mineraluld og EPS?

Det korte svar: hamp arbejder med fugt i stedet for at forsøge at holde den ude.

Mineraluld og EPS er designet til at spærre fugt ude af konstruktionen. Det virker fint i diffusionstætte systemer – men i ældre byggeri og i konstruktioner, der trækker vejret, kan det give problemer, fordi fugten ikke har nogen vej ud, hvis den alligevel kommer ind.

Hamp er dampåbent. Det optager fugt fra luften, når der er meget af den, og afgiver den igen, når luften er tør. Det kaldes hygroskopicitet, og det er en af grundene til, at hamp giver et stabilt indeklima uden kondensrisiko i de rigtige konstruktioner.

Samtidig har hampblokke en termisk masse, som mineraluld ikke har. Det betyder, at materialet kan “buffere” temperaturudsving – det opvarmes langsomt om dagen og afgiver varmen om natten. I praksis giver det mere jævne temperaturer indendørs og et mindre energiforbrug til opvarmning og køling.

Og så er der CO₂-regnskabet. Hampeplanten optager CO₂, mens den vækster. Den kulstof bliver bundet i materialet og forbliver i konstruktionen i hele bygningens levetid. Det giver hamp en negativ klimapåvirkning i LCA-beregningen – altså et materiale, der trækker CO₂-regnskabet i den rigtige retning, ikke blot et neutralt valg.

Vil du prøve at arbejde med hampisolering?

Hvis du gerne vil prøve at arbejde med hampmaterialer, så er du mere end velkommen til at komme forbi Byg og Bæredygtighed i Næstved den 29. maj og vores samarbejde med Green Innovation Week i Herning den 30. september.

Her kan du møde Byg Agent og prøve at arbejde med deres materialer.

Hvad skal du være opmærksom på i udførelsesfasen?

Her er det vigtigt at være ærlig. Hamp er ikke “smid i væggen og glem det.” Der er nogle ting, du skal have styr på.

Tørretid
Hampbeton, der støbes på stedet, har en markant længere tørretid end traditionel beton. Det varierer efter tykkelse, temperatur og luftfugtighed, men regn med uger frem for dage. Dette gælder primært insitu støbt hampbeton. Præfabrikerede hampblokke har derimod udførelsestider, der i højere grad minder om traditionelle bloksystemer.

Fugt i byggefasen
Ligesom med andre biogene materialer skal du beskytte hampbetonen mod direkte regn og stående vand i udførelsesfasen. Det er ikke et materiale, der tåler at stå konstant fugtigt. Korrekt afdækning og en gennemtænkt tidsplan er afgørende.

Korrekt system og lag
Hamp leveres typisk som del af et sammenhængende system – blok eller støbt masse, hamppuds og kalkfinish. Det er vigtigt at bruge de rette produkter til hvert lag, fordi systemets samlede ydeevne afhænger af, at lagene er kompatible. Blandeforholdet, påførslen og antallet af lag har direkte betydning for det færdige resultats tekniske ydeevne.

Brandklasse
Flere og flere hampblokke fra de leverandører, der leverer til det danske marked, er testet i henhold til EN 13501-1 og opnår brandklassen B-s1, d0 med puds. Det er den næstbedste europæiske brandklassificering og giver materialerne et solidt udgangspunkt i de fleste projekter. Husk at tjekke, at det netop er det system – inkl. puds – der er testet, inden du projekter.

Er dokumentationen i orden?

Det er et af de spørgsmål, vi ved, I stiller. For biogene materialer har traditionelt haft et svagt punkt her.

For de hamp-produkter, der i dag er tilgængelige på det danske marked, findes der:

• EPD (Environmental Product Declaration) verificeret af uafhængig tredjepart
• Brandrapporter i henhold til EN 13501-1
• Lydreduktionsdata for de forskellige bloktykkelser
• Termiske datablad med målte varmeledningsevner
• Tekniske datablade for de enkelte produkter

Det betyder, at du har det faktuelle grundlag, du har brug for til LCA-beregninger, myndighedsbehandling og udbudsmateriale. Det er ikke længere noget, I skal vente på – det eksisterer allerede.

Hvornår giver hamp mening – og hvornår gør det ikke?

Hamp giver god mening når:

• Bygherren ønsker lavt CO₂-aftryk og har dokumentationskrav i projektet
• Der er fokus på indeklima, og materialer uden syntetiske kemikalier og VOC-emissioner er et krav
• Projektet er nybyggeri med træskelet, hvor hamp fungerer som det isolerende fyld
• Det er renovering af ældre, dampåbent muret byggeri, der ikke egner sig til diffusionstæt isolering

Hamp kræver mere omtanke når:

• Tidsplanen er meget stram og ikke giver rum til tørretid
• Der er fugteksponering i byggefasen, som er svær at styre
• Konstruktionen kræver en høj bærende kapacitet fra selve vægmaterialet

Hvad koster det?

Det er det spørgsmål, alle stiller til sidst. Og svaret er: det afhænger af projektet.

Materialeomkostningerne for hamp kan ligge højere end for konventionelle løsninger i ren anskaffelsespris. Men billedet ændrer sig, når du regner på:

• Reduceret vedligeholdelse over tid
• Energibesparelser pga. termisk masse og lavere varmetab
• LCA-gevinsten, der giver point i certificeringer og kan styrke projektets konkurrenceevne i udbud
• Eliminering af korrosionsrisici, når hamp kombineres med GFRP-armering frem for traditionelt stål

For projekter, hvor CO₂-aftryk er et konkurrenceparameter – og det er det i stigende grad – kan hamp-baserede løsninger være mere rentable, end de ser ud på overfladen.

Kom i gang uden at drukne i det

Det bedste første skridt er at finde en leverandør, der ikke blot sælger materialet, men også kan give dig teknisk sparring på dit specifikke projekt.

Byg Agent er en dansk leverandør, der er specialiseret i hamp-byggematerialer og leverer med fuld dokumentation – EPD’er, brandrapporter, tekniske datablade og vejledning til korrekt installation. Bag virksomheden står Christoffer Aaby, bygningskonstruktør og DGNB Auditor, der kan hjælpe med at omsætte materialerne til konkrete, bygbare løsninger i henhold til BR18.

Du finder dem på bygagent.dk, hvor du også kan downloade al dokumentationen direkte fra deres dokumentationscenter – inden projektet starter.

Har du prøvet at arbejde med hampbeton eller hampisolering? Vi hører gerne om dine erfaringer – skriv til os på kontakt@bygogbaeredygtighed.dk