Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Med AI som digital makker: Færch & Co. bruger AI på tværs – fra strategi til kvalitet

jul 17, 2025 | Værktøjskassen

Kunstig intelligens er ikke længere kun noget, der hører hjemme hos tech-giganterne. I byggebranchen, hvor tradition og håndværk er i højsædet, har AI nu også vundet indpas. Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er en af de danske virksomheder, som har set mulighederne i denne udvikling. De har ikke blot taget teknologien til sig, men skræddersyet den til deres egne behov.

Vi har talt med kvalitetschef Cuno Mouritsen, som er en af drivkræfterne bag virksomhedens AI-indsats. Her deler han, hvordan teknologien bruges til at spare tid, mindske risikoen for fejl og styrke samarbejdet på tværs af projekter.

Tømrerfaget møder teknologi: En ny digital virkelighed

Der er nok at holde styr på, når man arbejder med store byggeprojekter: udbudsmaterialer, lovgivning, kvalitetssikring og en masse dokumentation. Her har Færch & Co. set et stort potentiale i at bruge kunstig intelligens til at gøre arbejdet nemmere og mere præcist.

”For os er AI et værktøj – ikke en erstatning for mennesket og dennes faglighed,” forklarer Cuno. ”Det handler om at bygge videre på den nye teknologi for at understøtte vores medarbejdere i at træffe bedre og hurtigere beslutninger på ensartet grundlag.”

En strategisk tilgang til AI

Færch & Co.’s rejse med AI startede ikke med et færdigt produkt, men med en vision – som hurtigt blev omsat til en klar strategi for, hvordan teknologien kunne skabe reel værdi i hverdagen. Resultatet er en række specialudviklede GPT-modeller, som er tilpasset Færch & Co.’s arbejdsprocesser og faglige behov:

  • FærchGPT – Generel: En intern vidensdatabase, der bygger på virksomhedens mission, vision og medarbejderkompetencer. Den kan hurtigt finde svar og henvise til den mest kompetente kollega.
  • FærchJura: Specialiseret i entreprise- og byggejura og integreret med AB18, ABT18 og relevant lovgivning. Den giver hurtig adgang til juridiske standarder og retningslinjer.
  • FærchBR18: Et AI-modul, der giver let adgang til bygningsreglementet og hjælper med at fortolke regler i konkrete projekter.
  • FærchERFA: Baseret på offentlige kilder som BygERFA og Byggeskadefonden. Den samler byggetekniske erfaringer og guider brugeren til relevante anvisninger, der kan forebygge fejl.

Fra teori til hverdag

AI-værktøjerne er allerede i aktiv brug hos Færch & Co. – og de gør en forskel. Cuno fortæller, hvordan en gennemgang af materiale på over 200 sider tidligere kunne tage mange timer. Nu kan samme opgave klares på få timer og nogle gange blot 15 minutter. Det svarer ofte til en tidsbesparelse på 50-70%.

”Vi sparer ikke kun tid,” understreger Cuno. ”Vi forbedrer også præcisionen og kvaliteten i vores arbejde. AI hjælper fx os med at identificere risici og uoverensstemmelser i udbudsmaterialet, som vi måske ellers ville have overset.”

Hvad bringer fremtiden?

Færch & Co. arbejder løbende med at udvikle nye AI-løsninger, der skal sikre endnu højere kvalitet og bedre dokumentation. Blandt de kommende værktøjer er:

  • Konsistenskontrol: En AI-funktion, der hjælper med at kontrollere, om bygherre samt dennes rådgivers materiale hænger sammen – fx om beskrivelser og tegninger stemmer overens.
  • Det gode referat: En AI-assistent, der hjælper med at skrive klare og fyldestgørende byggemødereferater – hurtigt og ensartet.

Færch & Co.’s erfaringer viser, at kunstig intelligens har potentialet til at ændre byggebranchen. Ikke ved at erstatte de dygtige håndværkere og projektledere, menneskerne omkring os, men ved at give dem bedre og hurtigere adgang til viden og ensartet beslutningsstøtte.

Som Cuno afslutter:
”AI vil ikke overtage byggeriet – men dem, der bruger AI, vil overtage byggeriet!”

 

Faktaboks

Navn:

Cuno Mouritsen

Virksomhed:

Færch & Co.

Stilling:

Kvalitetschef og en drivkræft bag virksomhedens AI-udvikling

Møde Cuno til:

Byg og Bæredygtighed i Kolding d. 23. oktober på scene 2 kl. 12.40-13.30

Byg og Bæredygtighed i Herning d. 19. februar på scene 2 kl. 10.30-11.20

Vil du høre mere?

Er du nysgerrig på, hvordan AI kan gøre din hverdag nemmere og dine projekter bedre? Så kom og hør Cuno Mouritsen fortælle mere om Færch & Co.’s erfaringer.
Han holder oplæg på Byg og Bæredygtighed – både i Herning og Kolding.

Se vores kommende arrangementer

Du kan både deltage i gratis vidensmesser, webinarer og netværksgrupper i det jyske.
Vi skifter løbende lokation, så hold endelig øje med, hvornår vi næste gang er i dit område.

Deltag gratis i næste webinar: Byggepausen

Den 18. august '25

Netværksmøde for bygherrer og producenter

Den 28. august '25

Byg og Bæredygtig
i Syd- og Sønderjylland

Den 23. oktober '25

Byg og Bæredygtig
i Midt- og Vestjylland

Den 19. februar '26

Ses vi i Kolding?

Byg og Bæredygtighed kommer til Kolding d. 23. oktober - skal du ikke med? Det bliver en dag fyldt af viden om byggebranchen, netværk og ikke mindst øl og pølser! Så tag din kollega under armen og tilmeld jer gratis her

Ja tak, jeg vil med