Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Mere klimavenlige løsninger af renovering af rør og ventilation med Proline
Vi er glade for at præsentere Proline Danmark som en af udstillerne på Byg og Bæredygtighed i Herning den 30. januar. Proline Danmark er en af Europas største virksomheder inden for rørrenovering og har over 30 års erfaring med innovative metoder, der gør renovering lettere, mere klimavenlig og økonomisk fordelagtig. Virksomheden tilbyder landsdækkende service og specialiserer sig i både faldstammer, kloak og ventilation – og så kan du møde dem på Byg og Bæredygtighed.
Effektive løsninger med fokus på at belaste klimaet mindst muligt
Proline anvender blandt andet deres egenudviklede Proline-metode til relining af faldstammer, hvor en ny faldstamme skabes indeni den gamle uden omfattende nedbrydning. Denne metode reducerer CO2-udledningen med op til 91 % sammenlignet med traditionelle løsninger. Derudover tilbyder de strømpeforing af kloakker og ventilation, som også minimerer generne for beboerne og bidrager til miljøvenlige renoveringer.
Hvad kan Proline hjælpe med?
Proline tilbyder løsninger, der passer til både erhvervsejendomme, offentlige bygninger og private boliger. Deres metoder er særligt velegnede til:
- Faldstammer
Relining eller strømpeforing forlænger levetiden med op til 100 år og er en hurtig, omkostningseffektiv løsning, der skaber minimale gener for beboerne. - Kloakker
Strømpeforing af kloakker udføres uden opgravning, hvilket sparer tid og penge og sikrer langtidsholdbare resultater. - Ventilation
Deres innovative løsninger forbedrer luftkvaliteten og opfylder de højeste brandkrav, hvilket gør dem særligt velegnede til renovering af gamle ventilationssystemer.



Besøg Proline på Byg og Bæredygtighed
Vi er stolte af at have Proline med som en del af messen, hvor de vil dele deres ekspertise inden for bæredygtige og effektive renoveringsløsninger. Kom forbi deres stand og hør mere om, hvordan deres metoder kan spare ressourcer, reducere CO2-udledning og gøre renoveringsprocesser enklere.
Læs mere om deres arbejde på prolinegroup.dk, eller besøg dem på Byg og Bæredygtighed for en uformel snak om dine muligheder.