Netværk for byggebranchen
Vi ses næste gang den 27. august på Håndværkskollegiet i Herning
Byggeriet står midt i nye krav til dokumentation, materialer og CO₂ – samtidig skal projekter drives effektivt i hverdagen. Vores netværksgruppe samler producenter, rådgivere, entreprenører og bygherrer på tværs af værdikæden, så vi sammen kan dele erfaringer og finde løsninger, der virker i praksis.
Skal jeres virksomhed være med?
Der er plads til 20 virksomheder i netværket – og du er mere end velkommen!
Dét kan I få ud af at være med
Aktuel viden
Du får indsigt i, hvordan andre arbejder med fx CO₂-reduktion, cirkulær økonomi og dokumentationskrav fra bbåde andre virksomheder og beslutningstagere.
Sparring
Bring konkrete problemstillinger med og få input og metoder til at komme videre med fx EPD’er, udfordringer med takeback-ordninger og meget andet.
Nye samarbejder
Mød mennesker, der kan rykke noget sammen med dig – fra prototype til udbredelse.
Virksomhedsbesøg
Vi skifter lokation og besøger medlemsvirksomheder i løbet af året – skal vi besøge din virksomhed?
Programmet
Torsdag den 27. august
Kl. 15.30.-17.00. Rundvisning på det nye håndværkskollegium i Herning
Vi starter ud med at få rundvisning af Flemming Moestrup, der er forstander på Håndværkskollegiet og hører nærmere om byggemetoder, materialevalg, indeklima og kulturen på stedet.
Kl. 17.00.-17.20. Oplæg ved Camilla og Kim fra Fællesbo
Hør om den almene boligsektors virkelighed som bygherre, samt hvilke forventninger og skærpede krav til dokumentation, rådgivning og samarbejde den grønne omstilling stiller til fremtidens leverandører.
Kl. 17.25.-17.45. Oplæg ved Drivn ApS
Inspirationsoplæg ved Marcus W. Christensen om, hvordan du kan bruge teknologi til at løse mange af de krav, der er begyndt at komme i forhold til LCA-beregninger og ESG.
Kl. 17.45.-19.00. Aftensmad og netværk
Vi slutter som vanligt af med netværk
Næste dato
Den 27. august 2026
Kl. 15.30.-19.00.
Lokation
Håndværkskollegiet i Herning
Pris
2.000 kr. (+ moms per person) pr. gang
6.000 kr. (+ moms per person) for 4 gange
3 hurtige
Hvem er netværksgruppen for?
Virksomheder i og omkring byggeriet, der vil flytte sig i den grønne omstilling: ledere, projektfolk, bæredygtighedsansvarlige, salg og faglige specialister. Gruppen er begrænset til ca. 20 virksomheder for at sikre relevans og taletid.
Sådan er netværket tilrettelagt
-
4 møder om året, ca. 3,5 time pr. gang – så det er til at passe ind i en travl kalender.
-
Formatet er 3-4 kortere oplæg fra forskellige led i byggeriets værdikæde, spisning og netværk
- Netværksmøderne er placeret i Region Midt – og Region Sydjylland
Temaer, der arbejdes med
- LCA, EPD’er og dokumentationskrav i praksis
- Materialevalg, genbrug/biogene materialer & udbud
- Digitale værktøjer/AI på byggepladsen og i styringen
- Samarbejde på tværs: bygherre–rådgiver–udførende
- Kommunikation & forretning: hvordan omsættes indsats til effekt
Kommende datoer
19. november
28. januar ’27
29. april ’27
Meld dig ind i netværket
Udfyld blot kontaktformularen herunder for at tilmelde dig netværket. Så ringer vi dig – og hvis du har spørgsmål inden, kan du kontakte os direkte på tlf. +45 26 22 75 41 og på kontakt@bygogbaeredygtighed.dk.
Beløbet for deltagelsen vil blive faktureret, og tilmelding er først gældende, når fakturaen er betalt.
