Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Pressemeddelelse: Byg og Bæredygtighed vender tilbage – nu i Syd- og Sønderjylland
Den 23. oktober 2025 bliver Erhvervsskolen Hansenberg rammen om den tredje udgave af Byg og Bæredygtighed, en gratis vidensmesse målrettet håndværkere, mestre og entreprenører i Syd- og Sønderjylland.
Messen bringer branchens nye krav, erfaringer og løsninger helt tæt på dem, der hver dag arbejder på de danske byggepladser.
Fra 1. juli 2025 indføres skærpede klimakrav i byggeriet. Det betyder bl.a. krav om EPD’er og ESG-rapportering – noget, der kan virke fjernt for dem, der arbejder med hænderne. Byg og Bæredygtighed skaber et forum, hvor hele værdikæden mødes – fra svend til leverandør – og hvor kompleks lovgivning omsættes til konkrete og håndgribelige løsninger.
”De fleste i branchen ved, at der er nye krav på vej, men de mangler værktøjerne til at handle. Vi vil gøre det nemt at forstå, hvad der skal til, og vise, hvordan det kan gøres i praksis” siger Jane Vennersdorf, initiativtager til Byg og Bæredygtighed.
Fra paragraffer til praksis
Messen i Kolding samler oplægsholdere, rådgivere og producenter, der formidler ny viden i øjenhøjde. Gennem korte oplæg, praktiske eksempler og en arbejdsbog får deltagerne konkret inspiration, de kan tage direkte med videre. Det handler ikke om at læse sig igennem komplicerede regler – men om at få konkrete svar på det, man har brug for.
Lokal forankring – national relevans
Med fokus på virksomheder med 1–75 ansatte skal messen sikre, at også de mindre aktører får adgang til relevant viden. Valget af Hansenberg som lokation understreger ønsket om at bringe viden ud, hvor den gør en forskel.
”Vi er stolte over at være vært. Det er vigtigt, at vores elever og lokale virksomheder får adgang til de værktøjer og den viden, som det kræver at være en del af fremtidens byggebranche” siger Lars Ravn Hansen, skolechef på Hansenberg.
Byg & Bæredygtighed – mere end en messe
Arrangementet i Kolding er en del af en større indsats, hvor Byg og Bæredygtighed året rundt forbinder udførende, producenter og fagspecialister på messer, fyraftensmøder og webinarer. Dertil kommer en digital værktøjskasse, der gør det let at få overblik over lovgivning, materialer og nye begreber – præcis når der er brug for det.
”Langt de fleste udfordringer bliver løst i fællesskab. Derfor siger vi: Sammen bygger vi fremtiden – og du er inviteret” siger Jane Vennersdorf
Bestil din billet allerede i dag
Byg og Bæredygtighed er din mulighed for at få ny viden, praktiske værktøjer og konkrete løsninger til din virksomheds daglige udfordringer.
For yderligere information, kontakt:
Byg og Bæredygtighed – kontakt@bygogbæredygtighed.dk
Projektleder Frederikke Strandgaard – frederikke@thinknext.dk
Stifter Jane Vennersdorf – jane@thinknext.dk


Brug for mere information?
Kontakt Jane Vennersdorf
Tlf. +45 2622 7541
Sammen bygger vi fremtiden
Byg & Bæredygtighed er et åbent branchefællesskab for den udførende del af byggebranchen.
Vi gør viden, ressourcer og inspiration tilgængelige, så vi sammen kan skabe forretning, passe på klimaet – og sikre gode arbejdspladser.
Kontaktoplysninger
Tlf: +45 2622 7541
