Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Se de nye varevogne fra STS Biler til Byg og Bæredygtighed
STS Biler kommer på vores første Byg og Bæredygtighed vidensmesse i Herning den 30. januar, og de har lovet at tage nye varevogne med, som alle kører på el.
STS Biler er den lokale Toyota-forhandler med hele otte bilhuse i Holstebro, Herning, Ikast, Skive, Lemvig, Viborg, Hobro og Bjerringbro/Løvskal, og de sørger for både bilsalg og værksteder i de 8 bilhuse, så man hurtig kan blive serviceret.
Desuden har mere bæredygtige løsninger været en stor prioritet for STS Biler – både når det kommer til at støtte op de lokale byer, de arbejder fra – men i ligeså høj grad indenfor den grønne omstilling af virksomheders og privates biler. “Vi prioriterer bæredygtighed og arbejder konstant på at reducere vores miljøaftryk. Derfor har vi installeret solceller på to af vores afdelinger og skifter belysning til energivenlige løsninger i forbindelse med vores kommende ombygninger af vores afdelinger,” fortæller Rasmus Thorsen, der er en af medejerne hos STS Biler.
Derudover lancerer Toyota også 2-3 nye elbiler i løbet af det kommende år, så der er rig mulighed for at finde en varevogn for håndværkere og entreprenører, der kan være med til at skære ned på CO2-forbruget til og fra byggepladserne.
Nye biler på Byg og Bæredygtighed
I Herning vil du kunne se nærmere på 3 varevogne, der kører på el.
Proace City, Proace Max og Relax på el
Toyota har lige lanceret tre nye Proace-modeller, som du kan få enten med elmotor eller diesel. Den mindste model hedder Proace City, den mellemste er Proace, og den største model, Proace Max, har et kæmpe lastrum på hele 17 m³.
Hvis du går efter den elektriske version af Proace Max, får du et batteri på 110 kWh, som giver dig en rækkevidde på op til 420 km. Og med 270 hk under motorhjelmen er der masser af power til både hverdagens køreture og større opgaver.
Ladetiden er heller ikke noget problem – med en 150 kW hurtiglader kan du oplade bilen til 80 procent på cirka 55 minutter. Hvis du vil se de nye Proace-modeller, kan du besøge din nærmeste STS Biler forhandler.
Med Toyota Relax får du også ro i maven, når det kommer til garantier.
Bilerne bliver sat frem udenfor det ene værksted ved Herningsholm Erhvervsskole, og du vil kunne møde STS Biler indenfor på deres stand.