Prisen kan du regne dig frem til. Ansvaret er vanskeligere.

Artiklen er skrevet med input fra Schjødt Advokatpartnerselskab. Vær opmærksom på, at artiklen udgør ikke – og kan ikke erstatte – konkret juridisk rådgivning.

Spørg en håndværksmester, hvorfor han eller hun holder igen med genbrugsmursten? – svaret handler sjældent om, at de er svære at skaffe eller dyre at købe. Pris og tilgængelighed kan regnes ind i et tilbud på samme måde som alt andet. Det, der er svært at sætte tal på, er hvem der hæfter, hvis materialet senere driller.

AB 18 § 12 stiller flere krav til entreprenørens ydelse, medmindre andet er aftalt: arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen og bygherrens anvisninger, være fagmæssigt korrekt, og materialerne skal have “sædvanlig god kvalitet”. Det er blandt andet disse  krav, en voldgiftsret vil kigge på, hvis der senere opstår en tvist om, hvorvidt der er en mangel.

Ingen kan garantere på forhånd, at et parti genbrugstegl holder lige så godt som et nyt parti. Den usikkerhed sender typisk mesteren i en af to retninger: enten takkes der nej til genbrug, eller også lægges der en ekstra buffer oven i prisen for at have penge til at dække udgifterne, hvis det går galt.

Med andre ord: Det er ikke selve genbrugsmaterialet, der bremser omstillingen af byggeriet. Det er tvivlen om, hvem der ender med regningen, hvis det viser sig at være det forkerte valg.

Lever genbrugsmursten op til kravet om materialer i “sædvanlig god kvalitet”?

Svaret findes i AB 18-betænkningen, side 95, og det er ikke umiddelbart opmuntrende for genbrug: Brugte materialer regnes som udgangspunkt ikke for at være af sædvanlig god kvalitet.

Undtagelsen er nye produkter lavet af genbrugte råvarer, som knust beton eller genbrugsasfalt – der efter byggetidens viden har egenskaber svarende til tilsvarende produkter af nye råvarer. Der er altså stor forskel på en ny bjælke støbt af genbrugsbeton og en brugt mursten hentet direkte ud af en gammel mur.

Konsekvensen kan blive dyr: Vælger entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg – og på eget initiativ – at bruge brugte mursten, kan selve materialevalget blive vurderet som en mangel – også selvom stenene reelt fungerer upåklageligt. I værste fald kan bygherren kræve, at entreprenøren for egen regning udskifter genbrugsstenene med nye.

Mange går ud fra, at når bygherren har sagt god for genbrugsmaterialet, er ansvaret og risikoen dermed flyttet over på bygherren. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. En godkendelse flytter ikke automatisk ansvaret og risikoen for materialets kvalitet og egnethed.

Ansvaret og risikoen følger som udgangspunkt den, der reelt har truffet valget om anvendelsen af det pågældende genbrugsmateriale, jf. AB § 47, stk. 2-3.

En voldgiftssag (T:BB 2023.749 VBA) viser, hvor grænsen går i praksis:

I en totalentreprise stod der i udbudsmaterialet, at totalentreprenøren “kunne overveje” at bruge genbrugstegl, og i byggeprogrammet blev totalentreprenøren “opfordret” til det. Da der senere trængte vand ind, sagde voldgiftsretten: Det var totalentreprenørens eget valg at bruge genbrugsmurstenene – og han burde bl.a. have frasorteret de sten, der var for fugtbelastede. Totalentreprenøren hæftede for manglerne.

Kort fortalt: At sige ja tak er noget andet end at stille krav om det. Og den forskel kan blive dyr, hvis der senere opstår tvivl om, hvorvidt genbrugsmaterialet var det rigtige valg.

Hvis du vil vide mere, så kan du se eller gense webinaret med Søren Hilbert her.

Du kan også møde Søren til flere af vores messer for Byg og Bæredygtighed, som vi hvert år tager med rundt i landet. Du kan se de kommende arrangementer her.