Id-kort på byggepladsen

sep 11, 2026 | Værktøjskassen, Viden

Folketinget vedtog den 3. september 2026 en ny lov om id-kort på byggepladser. Alle, der befinder sig på et bygge- eller anlægsprojekt med en anlægssum over 100 mio. kr., skal bære et id-kort. Det gælder også underentreprenører og deres folk — og det gælder danske ansatte, ikke kun udenlandske.

Men der går år, før kortet ligger i lommen. Vælger branchen selv at stå for løsningen, forventes den at kunne træde i kraft i 2028. Kravet om at indberette oplysningerne til Arbejdstilsynet kommer senere, forventeligt i 2029. Bliver det i stedet et statsligt kort, forventes det først i 2030.

Loven er altså vedtaget. Reglen er ikke trådt i kraft.

Lad os starte med alt den lavpraktiske information om det kommende ID-kort på de danske byggepladser.

Hvad står der på kortet?

Kortet skal indeholde oplysninger om medarbejderen: navn, nationalitet, personnummer eller tilsvarende entydig identifikation, arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser. Stiller arbejdsgiveren bolig til rådighed, skal opholdsadressen også fremgå. Dertil kommer oplysninger om arbejdsgiveren.

Oven i selve kortet ligger et krav om, at opholdstiden på byggepladsen registreres, og at både kortoplysninger og opholdstider indberettes til Arbejdstilsynet.

Folk, der kun kommer forbi — leverandører, besøgende — skal i stedet bære gæstekort og være registreret i en gæstebog. Myndighedspersoner, der udfører kontrol på pladsen, er undtaget.

Og hvem har så ansvaret?

Bygherren. Det er bygherren, der skal sikre, at der bliver udstedt id-kort til dem, der skal arbejde på pladsen, at kortet rent faktisk bæres, og at det bliver fremvist, når Arbejdstilsynet beder om det.

Det ansvar ligger hos bygherren, uanset om kortet ender med at blive branchedrevet eller statsligt.

For en underentreprenør betyder det i praksis, at kravet kommer ned gennem kæden: bygherren skal kunne dokumentere, at alle på pladsen har et gyldigt kort – også de fire mand, du har med på en tre ugers opgave.

Den nye lovgivning indbefatter en række forskellige datoer fra vedtagelse til indfasning, og dem kan få overblikket over her.

Hvad	Hvornår
Loven vedtaget	3. september 2026
Branchedrevet id-kort — forventet ikrafttræden	2028
Indberetningskrav til Arbejdstilsynet	forventeligt 2029
Statsligt id-kort, hvis branchen ikke leverer — forventet	2030

Beskæftigelsesministeren har med loven fået bemyndigelse til at beslutte, om branchen selv skal sikre, at der findes en løsning til at udstede id-kort, eller om det skal være et statsligt kort, som Arbejdstilsynet udsteder. Den beslutning er ikke truffet endnu. De tekniske krav fastsættes i en bekendtgørelse, når modellen er valgt. Følg med løbende her på Byg og Bæredygtighed – vi sørger for, at artiklen løbende opdateres.

Baggrunden er Aftale om en styrket indsats mod social dumping fra oktober 2025. Her blev partierne enige om, at hvis branchen ikke ønsker at levere en løsning, indføres den statslige.

Besøg Byg Agent

Hvorfor er kun de største byggepladser inkluderet i aftalen?

Grænsen på 100 mio. kr. i anlægssum betyder, at langt de fleste byggepladser i Danmark ikke er omfattet. Det er den kritik, der har fyldt mest, efter loven blev vedtaget.

Danske Byggefag og Danske Malermestre vil begge have ordningen udvidet til alle byggepladser uanset størrelse. Argumentet er, at dårligt arbejdsmiljø, snyd og social dumping ikke stopper ved projekter til 100 mio. kr.

Det kan Byg og Bæredygtighed kun støtte op om, og som Dansk Byggefag også giver udtryk for, så kan det ID-kortene på byggepladsen også være med til at understøtte digitaliseringen i byggebranchen, hvis de rette teknologiske løsninger udvikles hertil.

Der bliver mulighed for, at mindre byggeprojekter frivilligt kan tilslutte sig id-kortet. Hvordan det kommer til at fungere i praksis, afhænger af den model, ministeren vælger.

For lovforslaget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Imod stemte Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Borgernes Parti.

Hvad du kan gøre nu her?

Der er ikke noget, der skal være på plads i morgen. Men tre ting er værd at have med, så det ikke kommer helt bag på dine medarbejdere og dig om 2-3 år.

Kig på dine store opgaver. Har du arbejde i pipelinen på projekter over 100 mio. kr. i 2028 og frem, kommer kravet ned til dig via bygherren – sandsynligvis som et krav i udbuddet, før det står i en bekendtgørelse.

Hold øje med, hvem der kommer til at udstede kortet. Bliver det en branchedrevet løsning, bliver det branchens organisationer, der melder ud – ikke Arbejdstilsynet.

Få styr på papirerne i forvejen. Lovpligtige uddannelser skal fremgå af kortet. Har du folk, hvis certifikater ligger i en mappe i skuret eller slet ikke er fornyet, er det den slags, der bliver synligt, når kortet indføres.

Hold øje med kommende webinarer

Ofte stillede spørgsmål

Gælder id-kortet for alle byggepladser? Nej. Kravet gælder bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr. Mindre projekter kan frivilligt tilslutte sig.

Skal danske ansatte også bære id-kort?
Ja. Kravet gælder alle, der befinder sig på byggepladsen, uanset nationalitet.

Gælder det underentreprenører?
Ja. Også underentreprenørers medarbejdere skal bære id-kort.

Hvornår træder kravet i kraft?
Loven blev vedtaget 3. september 2026, men kravet træder først i kraft, når en id-kortløsning er på plads — forventeligt 2028 ved en branchedrevet løsning, 2030 ved en statslig.

Hvem er ansvarlig for, at id-kortene er i orden?
Bygherren.

Hvad skal der stå på kortet?
Navn, nationalitet, personnummer eller tilsvarende identifikation, arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser samt oplysninger om arbejdsgiveren. Opholdsadresse, hvis arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed.