Det digitale produktpas er på vej — hvad betyder det for dig i byggebranchen?

jun 29, 2026 | Materialer, Værktøjskassen, Viden

EU kræver snart, at der følger et digitalt “CV” med byggematerialer. Her er, hvad du behøver at vide – og hvad du kan gøre nu.

Forestil dig, at du kan scanne en QR-kode på en isoleringsrulle og med det samme se dens CO₂-aftryk, brandklassificering, indhold af genanvendte materialer og vejledning til bortskaffelse. Det er ikke en fjern idé et sted ude i fremtiden. Det er rimelig konkret, endda med en køreplan – og det er det digitale produktpas, der er på vej ind i byggebranchen.

Hvad er et digitalt produktpas?

Tænk på det som et digitalt følgeskab til et byggemateriale – en slags produktbiografi. Du scanner en QR-kode på produktet, og så kan du se, hvad det er lavet af, hvor det kommer fra, hvor meget CO₂ der er brugt på at fremstille det, om det kan genbruges, og hvilke certifikater det har. Det hele samlet ét sted, uden at skulle ringe rundt eller grave i PDF-filer.

Det smarte er, at oplysningerne kan opdateres løbende – så det digitale produktpas følger materialet hele vejen fra fabrik til byggeplads og videre til eventuel genanvendelse.

Hvorfor kommer kravet om digitalt produktpas nu?

EU har besluttet, at vi skal have mere styr på, hvad byggematerialer egentlig indeholder og koster på klimaregnskabet. For at gøre det muligt skal producenter fremover dokumentere deres produkter digitalt – og det er det, produktpasset er svaret på.

Rammen er allerede på plads. Den reviderede byggevareforordning (CPR) trådte i kraft i 2025, og det er den, der indfører kravet om digitalt produktpas for byggevarer. Men du skal ikke regne med, at det hele tikker ind på én bestemt dato. Kravet rulles ud gradvist, produktgruppe for produktgruppe, i takt med at de tekniske standarder bliver færdige.

EU forventes at have ét fælles produktpas på plads fra 2027 og årene derefter. Beton, stål, isolering og træ er blandt de materialer, der står først for.

Med andre ord: det er ikke noget, der kommer om ti år. Og selvom selve lovkravet kommer trinvist, så kommer kundernes efterspørgsel efter data hurtigere. Det er dér, det bliver konkret for dig.

Hvad betyder det digitale produktpas for dig på byggepladsen?

Som håndværksmester eller projektleder vil du møde det digitale produktpas på to måder.

Når du køber materialer, får du et meget bedre overblik. I stedet for at stole blindt på, hvad der står på emballagen, kan du tjekke CO₂, holdbarhed og genbrugsmuligheder direkte – og dokumentere det over for bygherren, hvis han spørger.

Når du arbejder på pladsen, kan det ske, at leverandøren begynder at bede dig om at registrere noget. For eksempel hvordan du har monteret et produkt, eller hvad der sker med det, når det tages ned igen. Du bliver med andre ord en del af kæden – ikke bare en modtager af den.

Og hvad så, hvis du selv producerer byggevarer?

Er du producent – uanset om I er tre mand i et værksted eller halvandet hundrede ansatte på en fabrik – så er det her, det for alvor rykker. For produktpasset bygger på, at I kan levere strukturerede, digitale data om jeres produkter. Og det er præcis dér, mange danske producenter halter.

En helt frisk analyse fra DI viser, hvor stort hullet er: knap halvdelen af de danske produktionsvirksomheder kan i dag slet ikke lave et CO₂-regnskab eller ved ikke, hvornår de bliver i stand til det. For de helt små, virksomheder med under ti ansatte, gælder det to ud af tre. Og næsten halvdelen har aldrig hentet CO₂-data fra deres egne underleverandører. Det er det datafundament, produktpasset kræver – og det er endnu ikke på plads hos en stor del af branchen.

Er du mikrovirksomhed?

Så er der godt nyt og dårligt nyt. Det gode: forordningen lægger op til visse forenklinger for de mindste virksomheder, så I ikke bliver mødt med samme fulde dokumentationsbyrde som en stor fabrik. Det mindre gode: lempelser i loven betyder ikke, at I slipper. For længe før et lovkrav rammer jeres præcise produktgruppe, vil jeres kunder, entreprenører og større producenter begynde at spørge efter tallene. Markedet kommer altså før paragrafferne.

Har I op mod 150 ansatte?

Så har I mere kapacitet — men også mere på spil. I er typisk store nok til at blive mødt med kravene tidligt, men ofte ikke så langt med data fra leverandørerne, som I selv tror. Til gengæld er det jer, der har mest at vinde: de producenter, der får styr på identifikation, datakvalitet og dokumentation nu, står med en konkurrencefordel, når passet indføres. Data holder op med at være en byrde og bliver et salgsargument.

Det gode er, at I ikke starter fra nul. I arbejder allerede med ydeevnedeklarationen (DoP), der følger med hver byggevare, og mange har EPD’er. Det er netop dét datafundament, produktpasset bygger videre på. Så det smarteste, du kan gøre lige nu, er ikke at vente på den endelige standard, men at få ryddet op i de produktdata, du allerede har – og få styr på, hvad du mangler.

Hvad kan du gøre allerede nu?

Du behøver ikke vente på, at de sidste regler falder på plads. Der er allerede værktøjer derude, der gør det nemmere. Den danske startup Buildtivity samler for eksempel produktdata fra materialeproducenterne ét sted, så du hurtigt kan se og sammenligne CO₂, brandklassificering og certifikater — uden at skulle lede på tværs af hjemmesider og PDF-filer. Den slags platforme bliver kun mere nyttige, jo længere vi kommer ind i produktpassets verden.

Udover det kan du komme godt i gang ved at stille krav til dine leverandører. Spørg, om de har deres produktdata klar, og om de arbejder på at blive klar til det digitale produktpas. Det er et godt tegn på, om de er med fremad. Hold også øje med, hvilke materialer der er tættest på kravet — stål, beton og isolering er øverst på listen.

Det digitale produktpas er mere end lovgivning. Det er byggebranchens måde at få styr på, hvad materialerne faktisk duer til — og hvad de koster på klimaet. De, der kommer i gang nu, står stærkest, når kravet for alvor ruller ud.

Kontakt os

Vil du vide mere om bæredygtighed og ny lovgivning i byggebranchen? Følg Byg & Bæredygtighed på bygogbaeredygtighed.dk og hold øje med vores næste Byggepausen-webinar.

Kilder og hvor du kan læse mere