|
Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...
|

ESG-rapport som lille smv’er – Byskov Blik & DanRende
Ingen bad dem om det. Alligevel lavede blikkenslageren i Holstebro en ESG-rapport.
ESG-rapportering omtales som noget de store skal. Byskov Blik og DanRende i Holstebro gjorde det frivilligt, brugte 80–100 timer på det og siger i dag: Det var arbejdet værd.
Der var intet krav fra en kunde, en grossist eller banken. Byskov Blik A/S, der med otte ansatte laver tagrender, inddækning og facader i aluminium og producerer tagrendesystemet DanRende, besluttede selv at lave en ESG-rapport. Et halvt år, én workshop og næsten 450 manuelt indtastede indkøbsvarer senere er rapporten udgivet. Direktør Hans Christian Lynge fortæller her på virksomhedens vegne, hvad det krævede, hvad der frustrerede, og hvorfor de i Holstebro alligevel siger “spring ud i det” til andre håndværksvirksomheder.
En beslutning, ingen havde bedt om
Beslutningen blev taget, da virksomheden havde været igennem forløbet SMV: Grøn Kompetence. Ikke fordi en kunde, et udbud eller banken stillede krav. Ikke fordi nogen var bange for, hvad der ville ske, hvis de lod være.
“Det var en beslutning, vi tog af os selv, uden at nogen bad os om det. Vi tænkte, at det ville give os et bedre indblik i, hvordan vi driver vores forretning på en mere bæredygtig måde,” siger Hans Christian Lynge, direktør i Byskov Blik.
Han er ikke blind for, at ESG-rapportering normalt omtales som noget, de store virksomheder skal. Og han giver lovgiverne ret i, at pligten ligger der.
“Det er sundt at se sin forretning på en anden måde end blot på omsætning. Men der skal bestemt også være ressourcer til det. Så det er nok klogt, at det kun er pålagt de store.”
Virksomheden gik ind i opgaven uden at vide ret meget om, hvad der ventede. Efter at have talt med konsulenter og læst andre virksomheders rapporter var de ikke skræmte.
“Vi tænkte, at det nok skulle lykkes på den ene eller den anden måde. Så måtte vi finde de data hen ad vejen.”
Et halvt år – ved siden af driften
Fra beslutning til udgivet rapport gik der lidt over et halvt år. Arbejdet startede i slutningen af januar med en workshop sammen med eksterne konsulenter. Udkastet var færdigt i juni, og efter hjælp udefra til layoutet kunne rapporten udgives i starten af september.
Det var ikke fuld tid, og det var ikke én persons opgave. Rapporten blev til ved siden af den daglige drift, og timerne blev taget fra administrationen.
“Det var et samarbejde. Sådan en rapport bliver ikke lavet, hvis man ikke får en masse informationer fra hele virksomheden. Ledelsen har bidraget med viden, kollegerne med tal og dokumentation, og så har vi samlet trådene og skrevet udkastet,” fortæller Hans Christian Lynge.
Virksomheden brugte Klimakompasset som værktøj og havde konsulenter med på sidelinjen. Men selve benarbejdet lå hos dem selv – og det blev delt mellem flere.
Næsten alt skulle hentes hjem
Energiforbrug, brændstof og affald var til at finde. Det stod på forbrugsopgørelser og fakturaer. Resten var en anden historie.
“Vi skulle bruge næsten alt. Der var rigtig meget leverandørdata, vi skulle ud og indsamle – alt fra datablade hos leverandørerne til CO2-tal på de varer, vi køber ind. Vi har ikke et system, der kan give os de tal, så det krævede manuel indtastning,” siger Hans Christian Lynge.
Det blev også det mest frustrerende øjeblik undervejs: næsten 450 forskellige indkøbsvarer, der skulle tastes ind i et Excel-ark og deles op i kategorier.
“Det var en større omgang. Men det gav overblik.”
Virksomheden valgte at gå efter så god datakvalitet som muligt. Det betød, at de ville have tal i fysiske enheder frem for i kroner, og dem har leverandørerne ikke altid lige ved hånden.
“Vi er ikke endt med at opgive noget. Men det krævede lidt benarbejde at få fat i,” siger han.
Undervejs overvejede de aldrig at droppe projektet. Ikke alle medarbejdere var involveret, men de, der var, mærkede at arbejdet tog tid fra den normale drift.
Ingen bad dem om det. Alligevel lavede blikkenslageren i Holstebro en ESG-rapport.
ESG-rapportering omtales som noget de store skal. Byskov Blik og DanRende i Holstebro gjorde det frivilligt, brugte 80–100 timer på det og siger i dag: Det var arbejdet værd.
Der var intet krav fra en kunde, en grossist eller banken. Byskov Blik A/S, der med otte ansatte laver tagrender, inddækning og facader i aluminium og producerer tagrendesystemet DanRende, besluttede selv at lave en ESG-rapport. Et halvt år, én workshop og næsten 450 manuelt indtastede indkøbsvarer senere er rapporten udgivet. Direktør Hans Christian Lynge fortæller her på virksomhedens vegne, hvad det krævede, hvad der frustrerede, og hvorfor de i Holstebro alligevel siger “spring ud i det” til andre håndværksvirksomheder.
En beslutning, ingen havde bedt om
Beslutningen blev taget, da virksomheden havde været igennem forløbet SMV: Grøn Kompetence. Ikke fordi en kunde, et udbud eller banken stillede krav. Ikke fordi nogen var bange for, hvad der ville ske, hvis de lod være.
“Det var en beslutning, vi tog af os selv, uden at nogen bad os om det. Vi tænkte, at det ville give os et bedre indblik i, hvordan vi driver vores forretning på en mere bæredygtig måde,” siger Hans Christian Lynge, direktør i Byskov Blik.
Han er ikke blind for, at ESG-rapportering normalt omtales som noget, de store virksomheder skal. Og han giver lovgiverne ret i, at pligten ligger der.
“Det er sundt at se sin forretning på en anden måde end blot på omsætning. Men der skal bestemt også være ressourcer til det. Så det er nok klogt, at det kun er pålagt de store.”
Virksomheden gik ind i opgaven uden at vide ret meget om, hvad der ventede. Efter at have talt med konsulenter og læst andre virksomheders rapporter var de ikke skræmte.
“Vi tænkte, at det nok skulle lykkes på den ene eller den anden måde. Så måtte vi finde de data hen ad vejen.”
Et halvt år – ved siden af driften
Fra beslutning til udgivet rapport gik der lidt over et halvt år. Arbejdet startede i slutningen af januar med en workshop sammen med eksterne konsulenter. Udkastet var færdigt i juni, og efter hjælp udefra til layoutet kunne rapporten udgives i starten af september.
Det var ikke fuld tid, og det var ikke én persons opgave. Rapporten blev til ved siden af den daglige drift, og timerne blev taget fra administrationen.
“Det var et samarbejde. Sådan en rapport bliver ikke lavet, hvis man ikke får en masse informationer fra hele virksomheden. Ledelsen har bidraget med viden, kollegerne med tal og dokumentation, og så har vi samlet trådene og skrevet udkastet,” fortæller Hans Christian Lynge.
Virksomheden brugte Klimakompasset som værktøj og havde konsulenter med på sidelinjen. Men selve benarbejdet lå hos dem selv – og det blev delt mellem flere.
Næsten alt skulle hentes hjem
Energiforbrug, brændstof og affald var til at finde. Det stod på forbrugsopgørelser og fakturaer. Resten var en anden historie.
“Vi skulle bruge næsten alt. Der var rigtig meget leverandørdata, vi skulle ud og indsamle – alt fra datablade hos leverandørerne til CO2-tal på de varer, vi køber ind. Vi har ikke et system, der kan give os de tal, så det krævede manuel indtastning,” siger Hans Christian Lynge.
Det blev også det mest frustrerende øjeblik undervejs: næsten 450 forskellige indkøbsvarer, der skulle tastes ind i et Excel-ark og deles op i kategorier.
“Det var en større omgang. Men det gav overblik.”
Virksomheden valgte at gå efter så god datakvalitet som muligt. Det betød, at de ville have tal i fysiske enheder frem for i kroner, og dem har leverandørerne ikke altid lige ved hånden.
“Vi er ikke endt med at opgive noget. Men det krævede lidt benarbejde at få fat i,” siger han.
Undervejs overvejede de aldrig at droppe projektet. Ikke alle medarbejdere var involveret, men de, der var, mærkede at arbejdet tog tid fra den normale drift.
Tallene overraskede ikke. Det gjorde manglen på et system
At indkøb var den største post, kom ikke bag på nogen i Holstebro. Overraskelsen lå et andet sted.
“Det blev meget tydeligt, hvor meget vi har brug for et system, der opfanger de her data, så vi kan trække tallene direkte. Et ERP-system eller lignende, der kan samle trådene,” siger Hans Christian Lynge.
Spurgt om, hvad de ville gøre anderledes, hvis de skulle starte forfra i morgen, er svaret klart: Være mere på forkant med dataindsamlingen, og sætte sig grundigt ind i, hvilke data der skal samles, inden selve rapporten går i gang.
Fra rapport til handling
Rapporten har allerede sat tre ting i gang. Virksomheden undersøger, hvilket ERP-system der kan samle data fremover. Flere biler skal på sigt skiftes til el. Og der kommer større krav til leverandørerne om at have dokumentationen i orden i form af en Code of Conduct.
Intet er valgt fra, fordi tallene ikke kunne bære det. Til gengæld har virksomheden ladet de oplysningskrav ligge, som ikke var relevante for dem.
For Byskov Blik hænger ESG-arbejdet tæt sammen med produktsiden. Virksomheden producerer selv tagrendesystemet DanRende i Holstebro i aluminium fremstillet af op til 75 % genanvendt materiale, og arbejdet med en EPD er i gang.
“Vi opererer på et marked, hvor der kun kommer stigende CO2-krav. Så vi kommer ikke uden om at have fokus på det. Selvom vi ikke er lovmæssigt forpligtet til at lave en ESG-rapport, vil vi gerne være på forkant og signalere, at vi tager den grønne omstilling seriøst og tager vores del af ansvaret,” siger Hans Christian Lynge.
Rapporten bliver årlig. Næste udgave får konkrete reduktionstiltag med.
Rådet til dem, der står, hvor de stod for et år siden
Hos Byskov Blik har de ét råd til virksomheder, der overvejer at gå i gang:
“Spring ud i det. Man kan kun blive klogere.”
Kan det betale sig?
Her er svarene ærlige. Rapporten har endnu ikke givet en ordre, adgang til et udbud, en grossist, bedre lånevilkår eller en lavere energiregning. Kunder, arkitekter og entreprenører stiller ikke krav i dag, som virksomheden ikke kunne have svaret på for to år siden. Og den har ikke mærket, at det betyder noget for rekruttering.
“Vi har ingen konkrete forventninger til, hvad det giver på bundlinjen. Men vi er sikre på, at det kommer til at have en positiv indvirkning på vores forretning,” siger Hans Christian Lynge.
Spørger man, hvad de i Holstebro ville svare en anden håndværksvirksomhed på samme størrelse, der ringede og spurgte, om det kan betale sig, er svaret alligevel ja.
“Den første udgave vil altid være den sværeste, men nok også den mest lærerige. Det tager tid at komme i mål med en ESG-rapport. Men det er arbejdet værd.”
I virksomheden regner de med, at timeforbruget bliver lavere i de følgende år. Første gang er den mest tidskrævende, fordi alt skal findes og sættes op fra bunden.
Faktaboks
Byskov Blik A/S, Holstebro
- Blikkenslagervirksomhed med otte ansatte. Tagrender, inddækning og facader i aluminium
- Producerer selv tagrendesystemet DanRende i aluminium af op til 75 % genanvendt materiale
ESG-rapporten i tal
- Beslutning: efter forløbet SMV: Grøn Kompetence
- Forløb: workshop i slutningen af januar → udkast i juni → udgivet i starten af september 2026
- Tidsforbrug: 80–100 timer, taget fra den daglige administration
- Værktøj: Klimakompasset, med eksterne konsulenter på sidelinjen
- Dataindsamling: ca. 450 indkøbsvarer tastet manuelt og kategoriseret i Excel
- Største post: indkøb
- Næste skridt: valg af ERP-system, flere elbiler, Code of Conduct over for leverandører, årlig rapport med reduktionstiltag
