Få artiklen læst op
Getting your Trinity Audio player ready...

Hvem laver LCA-beregningen? Og hvad er egentlig dit ansvar?

jul 14, 2026 | Værktøjskassen, Viden

Alle taler om, at der skal laves en LCA. Meget få taler om, hvem der rent faktisk sidder med regnearket – og hvad der sker, hvis du som udførende håndværker ikke kan levere det, de beder om. Her er ansvarsfordelingen, som den ser ud i virkeligheden baseret på alt, hvad vi har talt om til Byg og Bæredygtigheds messerne om i Herning og i Næstved i 2026.

Lad os få det gode budskab ud af vejen først:

Du skal sandsynligvis ikke lave beregningen selv.

Det er ikke tømrerens opgave at sidde med en livscyklusvurdering over 50 år. Det er rådgiverens.

Men det betyder ikke, at du er ude af den. Tværtimod. For beregningen kan ikke laves uden dig. Lad os kigge nærmere på det.

De tre roller

Sådan ser kæden ud i praksis:

Bygherren hæfter.
Det er bygherren, der står på papiret over for kommunen. Klimadokumentationen er en del af byggesagen, og det er bygherrens ansvar, at den er der, og at den holder.

Rådgiveren regner.
Ingeniøren, arkitekten eller totalentreprenørens tekniske afdeling laver selve LCA’en. De sidder med værktøjet, metoden og de 50 års levetid.

Du leverer data.
Og uden dine data er der ingenting at regne på.

Tænk på det som et regnskab. Revisoren laver årsrapporten – men han kan ikke gøre det, hvis du ikke afleverer bilagene.

Hvad er “data” så konkret?

Det er her, mange falder i. Fordi det lyder abstrakt, indtil man ser listen:

  • EPD’er på de materialer, du bruger. Miljøvaredeklarationen er materialets CO2-bilag. Ingen EPD, intet tal at regne med.
  • Præcise mængder. Hvor mange kvadratmeter, hvor mange kubikmeter, hvor mange kilo.
  • Substitutioner. Skiftede du et produkt undervejs, fordi det oprindelige var udsolgt? Så skal det med. Beregningen er lavet på det gamle produkt.
  • Byggepladsens forbrug. Diesel, byggestrøm, transportkørsler, affaldsmængder.

Den sidste er den nye. Og den er kun din.

Byggeprocessen: den del ingen andre kan levere for dig

Siden 1. juli 2025 skal selve byggeprocessen regnes med — med sin egen grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år.

Rådgiveren kan ikke gætte, hvor meget diesel din gravemaskine har brændt af. Han kan ikke slå op, hvor mange gange lastbilen kørte frem og tilbage, fordi materialerne kom i portioner.

Det tal findes kun ét sted: hos dig.

Hvis du ikke har registreret det, bliver der brugt standardværdier – og standardværdier er sat konservativt. Det vil sige: højt. Du bliver altså straffet for ikke at måle.

Det er lidt som at aflevere sit kørselsregnskab uden bilag. Skat gætter, og de gætter ikke i din favør.

Hvis du har brug for hjælp til at få sat den nemmeste proces op for indsamling af jeres data, så ræk endelig lige ud. Vi kender en hel del danske virksomheder, som kan hjælpe med alt fra arbejdsgange til softwareløsninger, der gør det hele meget nemmere. Du kan fx kigge nærmere på www.drivn.dk 

Sådan kommer du foran

Det behøver ikke være avanceret. Start med tre ting:

  1. Bed om EPD’en, når du bestiller — ikke når rådgiveren spørger. Er den ikke der, så ved du det, mens du stadig kan vælge om.
  2. Meld substitutioner ind med det samme. En besked til rådgiveren tager to minutter. En omberegning tager to uger.
  3. Registrér byggepladsens forbrug. Diesel, strøm, kørsler, affald. Et regneark er nok til at starte med – og ellers findes der en række softwares, som er til betale sig fra, der er udviklet af danskere.

Det er heldigvis ikke rakatvidenskab, men ‘bare’ bilagshåndtering uanset hvor kedeligt, det end må lyde. Så er indhentning af bilagene til LCA-beregningen bare ‘licens to operate’, som det kaldes på nu-dansk.

3 styks ‘sådan kan du gøre i morgen’

1. Rådgiveren regner, bygherren hæfter — men du leverer bilagene. Ingen data, ingen beregning.

2. Byggepladsens forbrug kan kun komme fra dig. Måler du ikke, bruges standardværdier — og de er ikke til din fordel.

3. Bed om EPD’en ved bestilling, ikke ved aflevering. Det er den billigste vane, du kan begynde på i år.

Den korte opsummering

Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt overhovedet er omfattet? Vi har skrevet en artikel om det her: Skal du lave en LCA?

Og skal du bruge de konkrete grænseværdier: CO2-krav i byggeriet: Her er tallene, du skal ramme.

Spørg dem, der regner til daglig

På vidensmessen Byg & Bæredygtighed står de rådgivere og leverandører, der sidder med LCA’erne hver eneste dag. Tag din konkrete sag med – det er den hurtigste vej til et brugbart svar.

Det er gratis at deltage for alle besøgende.