Biogene byggematerialer – den korte introduktion

Hvis du har været bare en smule i nærheden af ord som biogene eller biobaserede byggematerialer det sidste års tid, er du ikke alene. De optræder i rapporter, på konferencer og i bygningsreglement-snakken – men hvad betyder det i praksis for danske håndværkere og entreprenører?

Kort sagt handler biogene byggematerialer om at bruge naturens egne råvarer – som træ, halm, hamp, græs, tang og andre plantebaserede ressourcer – som en større del af de materialer, vi bygger med. De kan være med til at sænke byggeriets klimaaftryk, samtidig med at de lagrer CO₂ i selve bygningen, så længe den står.

I Danmark er det ikke bare en niche-idé. Flere forskningsprojekter og fonde – bl.a. Realdania og BUILD på Aalborg Universitet – arbejder lige nu målrettet på at undersøge, hvor meget af vores fremtidige byggeri der realistisk kan laves med biogene materialer, og om vi i Danmark kan blive (mere eller mindre) selvforsynende med materialer fra egne marker, skove og kyster? 

Vi har samlet lidt viden ind til dig, der er gerne vil vide mere om biogene byggematerialer – og hvis du er på udkig efter kilder, så finder du det hele i bunden af artiklen.

God læselyst!

Hvad er forskellen på “biogene” og “biobaserede”?

I praksis bruges de to ord næsten ens, men groft sagt:

• Biogene materialer: Materialer, der stammer fra biologisk (levende) oprindelse – typisk planter eller dyr – og bruges direkte eller forarbejdet i byggeriet.
• Biobaserede byggematerialer: Byggevarer, hvor en væsentlig del af indholdet kommer fra biogene ressourcer (fx træfiberisolering, halm-baserede elementer, hamp-isolering osv.)

I artiklen her bruger jeg “biogene byggematerialer” som en fællesbetegnelse – det er også det ord, mange af de danske rapporter bruger.

Hvilke materialer taler vi om i dansk byggeri?

Nogle af de mest omtalte biogene byggematerialer i dansk sammenhæng er:

• Træ – både som bærende konstruktion, facade, indvendige overflader og i træbaserede plader.
• Halm – fx som isolering i vægge eller i præfabrikerede elementer.
• Hamp – især som isoleringsmateriale og i lette konstruktioner.
• Træfiber- og celluloseisolering – løsninger der kan blæses ind og tilpasses eksisterende byggeri.
• Tang, ålegræs og græs – niche, men på vej frem i enkelte projekter, bl.a. i kystnære områder.

Fælles for dem er, at de stammer fra fornybare ressourcer, som kan dyrkes igen og igen – i modsætning til fx cement, stål og mineraluld, der er mere ressource- og energi-tunge at producere.

Hvad kan biogene materialer rent faktisk – ud over “grøn branding”?

Det er faktisk et af de spørgsmål, vi har fået ret ofte. For meget information findes, men er de “gamle” nye materialer egentlig bedre for klimaet eller ej? Det kigger vi nærmere på nu.

1. Klima og CO₂
Biogene materialer optager CO₂, mens planten vokser. Når materialet ender i en væg eller et tag, er kulstoffet “parkeret” i bygningen i mange år. Samtidig viser analyser, at biobaserede byggematerialer typisk har lavere produktionsudledninger (A1–A3 i LCA) end fx beton og stål – forudsat at dyrkning, forarbejdning og transport foregår fornuftigt.

2. Fugt og indeklima
Mange biogene materialer – især træ, halm og hamp – er gode til at optage og afgive fugt. Det kan bruges til at bygge mere diffusionsåbne konstruktioner, som kan give et stabilt og behageligt indeklima, hvis de er korrekt projekteret. Det kan du læse mere om her.

Til gengæld tåler de ikke at stå i vand eller være konstant fugtige. En ny rapport fra BUILD om fugt i byggeri med biobaserede materialer understreger, at man skal være ekstra skarp på fugtstyring – både i udførelsesfasen og i driften – for at undgå skader og skimmel.

3. Isolering og komfort
Flere biobaserede materialer har gode isoleringsegenskaber og kan reducere kuldebroer. De kan også bidrage til et stabilt indeklima med mindre temperatursving, fordi de har en vis varmekapacitet (de kan “buffer” varme og fugt). Se mere her i Artelias rapport her.

Det betyder i praksis, at biogene materialer ikke kun er “for klimaets skyld”, men også kan give mere behagelige bygninger at opholde sig i – hvis de bruges rigtigt.

Hvorfor taler alle om biogene byggematerialer lige nu?

Der er især tre grunde til, at begrebet fylder så meget i dansk byggeri:

Strammere klimakrav og LCA-fokus
Bygningsreglementet og kommende CO₂-grænser betyder, at materialevalget pludselig fylder meget i LCA-beregningerne. Biogene materialer kan hjælpe med at sænke den samlede klimapåvirkning og gøre det lettere at overholde kravene – især på nybyggeri, men også i renovering.

Ressourceknaphed og forsyningssikkerhed
Analyser fra bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Artelia viser, at Danmark faktisk har et betydeligt potentiale for at producere biobaserede byggematerialer selv – især baseret på træ, halm, hamp og græs. Det kan mindske afhængigheden af import og skabe nye værdikæder mellem landbrug og byggeri.
Det kan du læse mere om her.

Nye værktøjer og viden
De sidste par år er der udgivet en række danske rapporter, inspirationskataloger og materialepyramider, der beskriver egenskaber, brand, fugt, lyd og miljøpåvirkning for biogene materialer. Det gør det lettere for rådgivere og udførende at projektere og dokumentere løsninger – og det er nødvendigt, hvis materialerne skal bruges i større skala.

Udfordringerne – det er ikke bare “smid noget halm i væggen”

Hvis biogene byggematerialer var 100 % problemløse, havde de for længst overtaget alt nybyggeri. Der er nogle reelle knaster, du som entreprenør, håndværker eller udvikler skal have respekt for:

Brand og klassifikation
Flere biobaserede isoleringsmaterialer ligger lavere i brandklasse (typisk omkring klasse E), med mindre de kombineres med brandbeskyttende lag og konstruktionsløsninger. Det kræver gennemtænkte systemer og god projektering. Det kan du læse mere om på We Build Denmark her.

Fugt og udførelse
Biogene materialer kræver høj disciplin omkring fugt i byggefasen og i driften. Stillestående vand, længerevarende opfugtning eller utætte detaljer kan give skader hurtigere end i fx beton- og stålløsninger, viser rapport fra Aalborg Universitet.

Standarder, lovgivning og forsikring
En nyere Realdania/BUILD-rapport ser på, hvordan standarder og bygningsreglement påvirker brugen af biobaserede materialer. Konklusionen er, at der stadig er barrierer – bl.a. fordi mange løsninger endnu ikke er fuldt standardiserede, og fordi der mangler langtidserfaring og systematisk dokumentation.

Det spiller også ind på forsikring og byggeskadesdækning: både forsikringsselskaber og Byggeskadefonden vil typisk gerne se veldokumenterede systemer, afprøvede løsninger og klare anvisninger, før de føler sig helt trygge. Det er ikke det samme som, at biogene løsninger ikke kan forsikres – men det stiller ekstra krav til projektering og dokumentation.

Det er blandt andet derfor, at vi her hos Byg og Bæredygtighed har valgt at støtte op om Acceleratorfondens arbejde, da de arbejder på netop at gøre det nemmere at få støtte til byggerier med ‘uprøvede materialer.’

Skalering og værdikæder
Flere analyser peger på, at der stadig kun er relativt få danske producenter, og at værdikæden fra mark til byggeplads ikke er fuldt udviklet endnu. Det betyder, at udbuddet kan opleves uoverskueligt, og at priser og logistik kan være usikre i den tidlige fase.

Hvad betyder det for en mindre eller mellemstor entreprenør?

Hvis du driver en virksomhed med 5, 20 eller 50 medarbejdere, kan alt det her hurtigt lyde meget akademisk. Men der er nogle helt konkrete grunde til, at du alligevel bør forholde dig til biogene byggematerialer allerede nu:

Dine kunder begynder at spørge
Bygherrer, boligforeninger og kommuner får i stigende grad øjnene op for materialernes klima- og indeklimafordele. De kommer til at efterspørge konkrete løsninger – og de vil gerne høre, hvad du kan levere.

LCA og dokumentation
Når CO₂-kravene skærpes, bliver materialevalg et konkurrenceparameter. Projekter, der kan dokumentere lavere klimaaftryk via LCA og EPD’er, vil ofte stå stærkere i udbud. Biogene materialer kan være en del af værktøjskassen, hvis du samtidig har styr på dokumentationen.

Kompetence og forretningsmuligheder
Som udførende er du tæt på virkeligheden. Den viden, du opbygger om at bruge biogene materialer i praksis – fugt, detaljer, samlinger, tidsplaner – bliver hurtigt efterspurgt i både rådgiver- og bygherreleddet. Det kan åbne for nye typer opgaver, samarbejder og måske også bedre dækning for den viden, du allerede ligger inde med.

Vejen videre – uden at drukne i rapporter

Det kan virke overvældende at kaste sig over 140-siders rapporter og tekniske kataloger, mens hverdagen samtidig kører med fuld fart. Derfor kan et første skridt være:

• Udpeg 1–2 konkrete projekter, hvor biogene materialer kunne give mening (fx en træbaseret ydervæg med biobaseret isolering eller en renovering, hvor fugt og indeklima er vigtigt).
• Tag fat i en rådgiver, producent eller videncenter, der har erfaring med materialet.
• Aftal, hvordan I sammen sikrer dokumentation, fugthåndtering, brand og kvalitetssikring – og hvordan erfaringerne efterfølgende kan bruges som reference.

Så bliver biogene byggematerialer ikke en luftig vision, men noget, der kan integreres i din forretning trin for trin.