Kan AI-agenter indhente EPD’er i 2026?

Det danske byggeri står i 2026 over for en virkelighed, hvor “bæredygtighed” ikke længere er et modebegreb, men derimod kan omregnes i kroner og ører – og klimatallet får diverse byggerier får ligeså stor påvirkning på entreprenørernes resultat som det økonomiske resultat på det enkelte byggeri.

Med de skærpede klimakrav i BR18 og enr grænseværdi på 7,1 kg CO2/m² er dokumentationsbyrden blevet massiv, og det kommer til at have en stor betydning for arbejdsbyrden hos de enkelte virksomheder, hvis man ikke får implementeret gode digitale ‘medarbejdere’ og AI’er.

Mange rådgivere og bygherrer bruger i dag timer på manuelle LCA-beregninger (Life Cycle Assessment) eller simple AI-chatbots til at lette arbejdet. Men hvis du stadig “prompter” din vej gennem bæredygtighedsarbejdet, risikerer du at blive overhalet.

Og helt ærligt: Konkurrenterne kommer til at uddelegere opgaven ‘at prompte’ til en agent, og det kommer til at have en kæmpe stor betydning for konkurrencekraften hos den enkelte.

Her i artiklen kan du få inspiration til, hvordan du kan anvende AI-agenter (og hvad det begreb dækker over) til at løse opgaver i forbindelse med indsamling af EPD-dokumentation og sammenligning af materialer.

God fornøjelse!

Hvad er forskellen på en Chatbot og en Agent?

For at forstå potentialet i byggeriet, skal vi forstå teknologien.

• En Chatbot (Copilot): Venter på dig.
  Du stiller et spørgsmål (“Find en EPD på beton”), og den svarer. Du er stadig den, der styrer processen skridt for skridt.
• En AI-Agent: Handler for dig.
  Du giver den et mål (“Find det mest CO2-venlige dækelement, der overholder brandkravene”), og agenten navigerer selv ud på nettet, henter data fra leverandører, sammenligner EPD’er og præsenterer en færdig anbefaling.

I en travl hverdag, hvor vi skal optimere processer for at være konkurrencedygtige, er skiftet fra “assistent” til “agent” afgørende. Det frigør tid fra dataindsamling til reel udførsel.

Hvad er forskellen på en Chatbot og en Agent?

For at forstå potentialet i byggeriet, skal vi forstå teknologien.

• En Chatbot (Copilot): Venter på dig.
  Du stiller et spørgsmål (“Find en EPD på beton”), og den svarer. Du er stadig den, der styrer processen skridt for skridt.
• En AI-Agent: Handler for dig.
  Du giver den et mål (“Find det mest CO2-venlige dækelement, der overholder brandkravene”), og agenten navigerer selv ud på nettet, henter data fra leverandører, sammenligner EPD’er og præsenterer en færdig anbefaling.

I en travl hverdag, hvor vi skal optimere processer for at være konkurrencedygtige, er skiftet fra “assistent” til “agent” afgørende. Det frigør tid fra dataindsamling til reel udførsel.

Sådan kommer AI-agenterne til at ændre LCA-arbejdet i Danmark

Implementeringen af autonome agenter i byggebranchen løser tre konkrete udfordringer, vi ser i projekter over hele landet lige nu:

1. Automatisk jagt på EPD’er

En af de største tidsrøvere i LCA-arbejdet er at finde specifikke, danske miljøvaredeklarationer. En AI-agent kan programmeres til løbende at scanne databaser som EPD Danmark og Ökobaudat. Den opdaterer automatisk dit materialebibliotek, så du aldrig regner på forældede tal – en kritisk faktor for at overholde BR18-kravene.

2. Scenario-simuleringer mens du sover

Hvor en ingeniør måske kan nå at beregne 3-4 forskellige materialekonstruktioner på en dag, kan et “team” af AI-agenter køre tusindvis af simuleringer natten over. De kan teste kombinationer af træ, genbrugstegl og grøn beton op imod hinanden og præsentere de 5 løsninger, der bedst balancerer økonomi og CO2-aftryk, når du møder ind om morgenen.

3. Kvalitetssikring mod lovgivningen

Med de nye tillægskrav til byggepladsens udledning (1,5 kg CO2/m²) er kompleksiteten steget. AI-agenter kan fungere som en “digital bygherrerådgiver”, der konstant monitorerer BIM-modellen og slår alarm, hvis et designvalg pludselig får projektet til at overskride grænseværdierne.

Fra “regnemaskine” til “orkestrator”

Betyder det, at rådgiveren bliver overflødig? Det tror vi ikke, at der nogensinde sker. Faktisk tvværtimod. Men rollen skifter. Rådgiverne går formentlig fra at være dem, der taster tallene ind, til at være dem, der vurderer strategien. Kompetencen i 2026 bliver at kunne “orkestrere” disse agenter – at vide, hvilke parametre vi skal bede dem optimere efter.

For bygherrer og rådgivere i Danmark er budskabet klart: De nye klimakrav kan ikke løses med “plejer”. Vi har brug for værktøjer, der matcher ambitionerne. Vi er ret overbevidste om, at Agentic AI er det værktøj, der kan håndtere dette.

Vil du høre mere?

Er du nysgerrig på, hvordan AI kan gøre din hverdag nemmere og dine projekter bedre? Så kom og hør Cuno Mouritsen fortælle mere om Færch & Co.’s erfaringer.
Han holder oplæg på Byg og Bæredygtighed – både i Herning og Kolding.